Artikler

Gør boligkøbet til en rolig og god oplevelse med en boligadvokat

De fleste af os kan have svært ved at gennemskue alle detaljerne i en købsaftale. Og hvordan er det nu lige reglerne er, hvis man opdager fejl eller mangler, som man ikke kendte til, da man skrev under på boligkøbet? Der er massevis af faldgruber, man kan havne i, når det kommer til køb af bolig. 

Skrækscenariet er for de fleste af os at ende op med at have købt katten i sækken og så endda skrevet under på, at det er helt i orden. Gisp! For at undgå ovenstående scenarie kan det være en god ide at få en boligadvokat med ind over boligkøbet. Læs mere om, hvad en boligadvokat kan hjælpe dig med her: https://www.nemadvokat.dk/blog/bolighandel/er-det-noedvendigt-med-en-boligadvokat/.

Er det nødvendigt med en boligadvokat? 

Huset ser godt og sundt ud. Og det har mægleren også sagt, at det er. Hvad så? Er det nødvendigt med en boligadvokat alligevel? Det er ikke nogen streng nødvendighed, og du kan sagtens klare dig igennem en købsaftale uden. Men det kan altså være en rigtig god ide at få købsaftalen gennemgået af en tredjepart.

Det sparer dig for mange ubehagelige overraskelser og gør boligkøbet til en mere rolig og behagelig oplevelse. Hvis du vitterligt er ved at købe katten i sækken, så er det enormt vigtigt, at du har en fagligt kompetent sparringspartner, som er på din side og har din situation for øje. En der kan gøre dig opmærksom på ting, der kan være galt med huset eller købet. 

En boligadvokat har nemlig ikke interesse i at få huset solgt, hvilket for mægleren ofte vil overskygge alt andet! Det er meget godt at have for øje, når man trygt læner sig op ad mæglerens selvsikre ord.

Hvor galt kan det gå?

Du kan være uheldig og komme rigtig galt afsted. Forestil dig, at hele huset skal jævnes med jorden, og du står for regningen. Ofte vil det være i en anden størrelsesorden end det før beskrevne. Men. Der kan være utroligt mange ting galt, som du slet ikke har skænket en tanke!

Tilstandsrapporten kan eksempelvis være svær at gennemskue, og hvis man ikke har en faglighed inden for området, kan man nemt se hen over noget, der kan have store økonomiske konsekvenser for en. Manglende ventilering af en krybekælder kan eksempelvis forårsage råd i hele fundamentet. Forestil dig, at alle gulvene skal brækkes op og fundamentet laves på ny! 

Det kan også være, at dine storslåede planer med boligen slet ikke kan lade sig gøre, fordi reglerne foreskriver, at det skal være på en anden måde i den kommune, du har købt bolig i. Vær derfor ikke tilbageholdende med at dele dine planer med boligen, hvis du har lavet sådanne! Det kan jo godt tænkes, at dit fantastiske køkken-alrum slet ikke kan realiseres, fordi der står en bærende væg i vejen. 

Så: Er det nødvendigt med en boligadvokat? Ja. Det kan det i hvert fald nemt blive. 

You may also like...